Rundt og rundt det gik.

Det kan godt virke lidt som en voldsom karusel tur at findet vejen til ens drømme karriere. For mig er det at komme ned og blive uddannet som animator på Animation Workshop I Viborg, og jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde at dette var noget som jeg har drømt om fra barns ben af. At komme til at lave tegnefilm for mennesker i alle aldre. Skabe tegnefilm som kan samle alle generationer omkring et lærred i en biograf, uanset alder!

Men vejen har dog være brolagt med manne forhindringer.
Jeg var der nede til åbent hus engang og fik at vide fra 2. års elev, at jeg da sagtens kunne komme ind. Jeg tegnede faktisk som hun gjorde da hun startede der, og da var det at jeg var ved at sprænges af glæde! Jeg følte, for en stund, at jeg kunne bare overvinde ALLE problemer som der måtte stå vejen for mig og min drømme uddannelse, men ak og ve. Et enkelt udfald fra svigermor, som ellers støtter min kæreste og jeg i mange ting, og har været en god person at snakke med om alt muligt, stillede mig et spørgsmål, som fik det hele til at smuldre.

"Er der så arbejde at skaffe når du er færdig?"

Arbejde at skaffe? Tjooh... altså.... ehm.... joooo det var der vist nok. Jeg søgte ind til det og den gren jeg ville på K.A.U (Karakter Animations Uddannelsen) gjorde jo ikke man havde de store chancer ude i den store grumme voksen verden, som kun benytter sig af nyttige folk, og ikke af folk med drømme. Jeg kontaktede skolen for at få at vie hvad der er af jobs efter man er færdig. Jeg kan huske de lovede næsten guld og grønne skove, men er dog ikke spor i tvivl om at de gjorde det for at fremme deres egen uddannelse. Hvor dum er man også og snakke ilde om sit eget uddannelses sted, man skal jo lokke unge håbefulde tegnere til.

Lige med et var alt det jeg havde følt,håbet og gjort mig selv overbevist om jeg kunne, ødelagt og slået til mange små rallende stykker drømme.
Det gjorde ondt, rigtig ondt, og jeg følte at alt det jeg bare havde regnet med skulle skenu slet ikke var inden for min rækkevidde.

Men nu er jeg dog blevet mere opsat. Dog er det en besværlig affære at komme ind på TAW, da de stiller strenge krav for ens portfolio, det er der heller ikke noget at sige til. Den er en ud af 3 førende animations skoler i verden, hvor at selveste Disney håndplukker deres ansatte fra. SÅ jeg står og er noget så forvirret over min gang mod TAW. Jeg skal før det første have klassiske tegninger, dette indbefatter jo selvfølgelig Croquis, men det er sørme svært at finde noget i Aalborg som ikke er bare er en hygge klub med kaffe, hvor du møder op og tegner som du vil, uden underviser, eller 3 sølle timer med en gammel folkeskole lære.

Jeg mangler et sted som kan hive fat mig, og udpege de fejl jeg laver, og jeg har brug for flere lektioner som er fastlagte, og ikke bare nogle jeg møder op til som jeg nu en gang vil. Så det er lidt af en jungle at finde både ud og ind af hvor filan man kan komme ind og få dette.
Jeg kunne jo vælge The Drawing Academy, som er TAWs egen skole for de klassiske studier, der vare i ca et semester. Men det koster 34.000kr, og kræver et job ved siden af.

Og hvis det er noget som samfundet ikke rigtig ligger inde med for tiden, så er det et arbejde, og jeg tvivler på at jeg kan fremme min sag nok, til at folkene på AF nok ville støtte mig med kontanthjælp, medens jeg går der nede. De gør det KUN hvis det kan gavne din uddannelse, men nu vil jeg jo være animator,og mange ser ikke det som et "rigtig job" og derfor sender de ikke en to blikke, ford animator kan ingen jo leve af.

Verden kan være ret led overfor os som gerne vil dele vores tegninger med andre. Du får næsten kun respekt hvis du er arkitekt indenfor møbler, nips til hjemme eller huse, andet er bare noget "pjat værk".