Nogle gange føler jeg mig så hjælpeløs.

Specielt når jeg ved at folk, som jeg holder meget af, ikke kan klare sig selv, har ondt eller generelt vil sig selv ondt.
Det smerter mig så meget, fordi jeg er et menneske som virkelig vil behage folk og sikre mig at alle har det godt.
Men det sted hvor det gør mest ondt er når man tror man gør noget godt for nogle, og så det virker som om at det bare er uden nytte.
Jeg føler mig hjælpeløs, fortabt og som en dårlig veninde, datter eller søster, fordi jeg ikke kan hjælpe som som jeg gerne vil.
Jeg kan græde på andre folks vegne, og jeg kan også le.
Jeg er et menneske som bare vil have alle har det godt, og alle kan sammen, og alle kan se hvor meget de faktisk betyder for mig.