Halløj gamle ven.

fredag den 27. april 2012

Så dukkede du endelig op.
Har savnet dig rigtig meget, min elskede dyne <3

Kom nu!

torsdag den 26. april 2012

Det er ved at være den henne af hvor jeg kan mærke jeg bliver en weekend zombie.
Jeg har brug for afslapning og ro.
Plus jeg er begyndt at gøre mig klar til at skulle på Uni engang, så jeg syntes jeg har meget at mosle med lige nu.

Når det nu kommer til funky tøj.

onsdag den 25. april 2012

Så er jeg ikke just god til at tilføje detaljer og sådanne ting til mine tegninger.
Jeg vil hellere end gerne kunne tegne lige så flotte, detaljeret, tegninger som dem man ser i Paizos Pathfinder bøger. Desuden kan nogle af jer (som spiller rollespil og kender Pathfinder) genkende visse detaljer i hende her fra Cleric classens billed i Pathfinder Core Rule Book bogen.
Hun har stadig meget som jeg skal fimle med før jeg er tilfreds med hende.
Men nu må vi se.

Desuden!
Tjek lige min tumblr ud!
Har en Pony-sona tumblr hvor man kan spørge min pony om ALT!
Og så har jeg min egen private tumblr.
Sharing is caring :D

Jeg er en lille prinsesse.

tirsdag den 24. april 2012

Som elsker at bage cupcakes.
Når det kommer til at bage vil jeg hellere lave cupcakes, da jeg syntes de er så kreative og hyggelige at lave, og der findes jo uanet mængder af forskellige idéer til at lave dem :D
Her i Juni er der lolita meet-up igen, og der har jeg sat mig for at bage som en gal!

Se hvad eg har lavet!

mandag den 23. april 2012

Klik på billedet for at se den originale størrelse.
Tegnede den i dag fordi jeg kede mig lidt, og lå hjemme og var lidt dvask i dag.
Så for at muntre mig selv lidt op lavede jeg så hende her :'D

Prima Donna

søndag den 22. april 2012

I dag var jeg ude sammen med Mette for at lege model for en dag. Har gjort det et par gange nu, og syntes jeg er blevet bedre til at følge hvad det er Sascha siger, når hun tager billeder.
Det stod på at det skulle være Kuro/shiro lolita shoot (sort/hvid shoot) og vi havde afro parykker på.
Det var skide sjovt og det endte med at Sascha, talentfuld som det menneske nu er, tog nogle virkelig flotte billeder. Den pige har så meget styr på alt der heder belysning og dynamik i sine billeder :D
Jeg skulle være den sorte lolita, så det var lidt skægt at skulle være klædt i sort, da jeg ellers er lig-bleg og bliver næsten gennemsigtig med sort, haha :D
I kan se hendes billeder her, og jeg håber i vil kunne lide dem.
Der kommer nok flere op på hendes online galleri her senere på ugen :D

Ja sådan er det bare nogle gange.

fredag den 20. april 2012

At jeg virkelig fatter hat af hvad folk fortæller mig.
Dette gælder specielt når det kommer til matematik.
Eller når kæresten fortæller om noget kodning eller "Diskret matematik" fra universitetet.

Nogle gange føler jeg mig så hjælpeløs.

torsdag den 19. april 2012

Specielt når jeg ved at folk, som jeg holder meget af, ikke kan klare sig selv, har ondt eller generelt vil sig selv ondt.
Det smerter mig så meget, fordi jeg er et menneske som virkelig vil behage folk og sikre mig at alle har det godt.
Men det sted hvor det gør mest ondt er når man tror man gør noget godt for nogle, og så det virker som om at det bare er uden nytte.
Jeg føler mig hjælpeløs, fortabt og som en dårlig veninde, datter eller søster, fordi jeg ikke kan hjælpe som som jeg gerne vil.
Jeg kan græde på andre folks vegne, og jeg kan også le.
Jeg er et menneske som bare vil have alle har det godt, og alle kan sammen, og alle kan se hvor meget de faktisk betyder for mig.

I morgen sker der noget fuldkommen utroligt!

onsdag den 18. april 2012

Jeg skal møde Stine fra Stinestregen og jeg er super nervøs!
Jeg har fuldt hendes blog i noget tid, og for et stykke tid siden satte jeg mig ned og skrev en e-mail til hende. Desværre under navnet Apple Jack (ikke fordi jeg ikke ville vise mit rigtige navn, men fordi mit msn var Apple Jack der, og nu kobler de åbenbart msn navn sammen med ens Hotmail?)
Men jeg skrev hende en lille takkende sonet om hvor glad jeg var for hun havde givet mig modet, viljen og inspirationen til at lave min egen blog, altså Michelles Verden, og at jeg gerne ville hilse på hende en dag og sige ordenligt tak :D

Der gik utroligt nok ikke så længe før hun skrev at hun var da utroligt glad for de rosende ord jeg omsværmede hende med. jeg blev da helt glad for at vide at mine ord løftede hendes ånd op, men hun tilbød også at jeg kunne da smutte forbi Nordkraft, her i Aalborg, for at møde hende når hun skulle deltage til Ordkraft her den 19 April.

Jeg sagde jeg super gerne ville med, og nu gør jeg det sku!
Jeg er skide nervøs, rent ud sagt, fordi Stine har vundet SÅ meget internet popularitet over den seneste periode, at jeg tror jeg ender med at blive Star Struck når jeg ser hende.

Med alt respekt for Stine, så er jeg ikke i tvivl om hun er en sød og ganske nede-på-jorden personlighed som jeg glæder mig til at møde i morgen :D



En lille bonus tegning fra i går af, glemte at loade den op, fordi jeg var skide træt.
EN PLYSSET LAMA!!!

Skummelt ansigt.

søndag den 15. april 2012


Men jeg glæder mig altså rigtig meget til den kommende weekend!
Der er lolita træf om lørdagen, 1 times MLP special om aftenen, Mette skal overnatte her og om søndagen skal jeg lave photoshoot med Mette, så ja jeg glæder mig en HEL del!
Tror jeg ser sådan ud i ansigtet når jeg bare sidder og venter på der skal komme et nyt MLP afsnit.

Efter en fed aften....

lørdag den 14. april 2012

Vågner man op dagen efter, godt brugt, stadig lidt bag-stiv og med jordens klammeste ånde med den onde belægning på tungen. Men jeg havde det fandeme godt!
Jeg var til 50 års jubilæum for min gamle folkeskole, og syntes det super hyggeligt.
Vi var desværre kun 5 fra vores gamle årgang 94 og det ærgrede mig lidt. Godt nok kunne mange ikke deltage fordi de var i udlandet, eller generelt havde travlt.
Om ikke andet fik vi god mad og havde det generelt skide hyggeligt. Min mindste søster var så sød at krølle mit hår og sminke mig, så jeg lignede jo en hel million, haha :D
Måtte dog tidligt af sted da kæresten passede min lille fætter,så jeg skulle hjem og se til dem begge.
Jeg havde fået lidt indenbords, men var meget overrasket over at jeg overhovedet kunne holde min balance på høje hæle.
Det er også derfor at jeg ikke lagde en tegning op i går, havde simpelthen ikke tid. Nåede at komme hjem fra aktivering før jeg allerede skulle af sted igen.

Folk dømmer altid en bog på dens omslag.

torsdag den 12. april 2012

Dette er sådan cirka hvordan jeg ser ud når der endelig er et nyt My Little Pony afsnit på Youtube, som jeg altid finder igennem Equestria Daily.
Jeg elsker den serie og alt for mange dømmer den ud fra det er en småbørns serie, som handler om ponyer. Jeg syntes det er synd fordi det er faktisk en god serie som har meget voksen humor, og som generelt har nogle gode figurer.
Jeg ser hver eneste afsnit der er når det bliver opdateret, sammen med min kæreste selvfølgelig, og vi hygger os altid med den. Der er så mange referencer til memes, spil, serier og film som kun voksne kender til, og det er en sjov måde at samle folk på.
Rigtig mange unge mænd ser denne serie, og går under navnet Brony.
Godt nok elsker jeg disse ponyer, men ikke så meget at alt bare skal omhandle dem.
Så fan-girl er jeg dog ikke.
Hvis jeg var havde jeg alle blind bag ponies, alle legetøjs ponyer du kan købe fra legetøjs kæder og generelt bare alt for meget MLP relateret produkter.
Men det er jeg dog ikke ;)

Hvor meget jeg end elsker anime conner

tirsdag den 10. april 2012

Så er der stadig visse elementer ved dem som jeg hader.
Så som de unge teenage piger i deres elendige cosplay eller katte-pige-maid kostumer som ikke kan andet at skrige YAOIIIIII!!!!! Hvis du ikke ved hvad Yaoi er, så er det teknisk set sex mellem homoseksuelle mænd. Men mange af de unge piger ved ikke engang hvad Yaoi er. For dem er to drenge der kysser yaoi, hvor det jo så rigtig er shonen-ai, men det fatter de ikke.
De larmer, de skriger, de hviner, de tror mere om sig selv end hvad godt er, og deres irriterende yaoi-paddles... suk suk suk.
Jeg er alt for gammel og hipster til at håndtere de unge tøser.
Jeg har mere lyst til at slå dem med deres bat.
Men med det sagt så elsker jeg connerne fordi jeg får lov til at se mine venner og veninder, have mine cosplays på og se min omgangskreds rigtig flotte cosplays :D
Selvom man er 25 er jeg stadig vild med at klæde mig ud ;D

Når hår kunne æde en.

mandag den 9. april 2012


Sådan har jeg det tit med mit hår, og jeg er en af dem som aldrig har lært at gøre noget specielt ved det. Kan ikke finde ud af at sætte, krølle eller falde det, så derfor er jeg altid nød til at komme krybende til mine søskende (som er mere hår/make-up guru end jeg) for at de kan gøre en kedelig trunte som mig, til et nogenlunde skår.
Men tror det kommer af at jeg aldrig har set det vigtige i at skulle se godt ud. Tøj, make-up og hår har aldrig været min top prioritet i hverdagen.
Det har altid været hvad jeg kunne lide. Bøger, computerspil, rollespil, at tegne og den slags.
Men nu hvor det er at jeg er blevet så glad for lolita moden som jeg nu er, jamen så kræver den en hvis forståelse for at se ordenlig ud.
Men med det sagt, er mit hår stadig bare en stor man af kobber rødt pjusk om morgen. Kæresten sammenligner mig altid med en lille løve.

Som tiden dog går.

søndag den 8. april 2012

Og pludselig ser man sig om og ens lille fætter er pludselig 10 år gammel.
Det føles som om det var i går han havde sut og ble på, og nu går han i skole og skal snart være teenager. Det er underligt at det hele kan gå så hurtigt.
Jeg holder meget af min lille fætter.
Han er rødhåret med fregner som jeg, og han elsker også computer spil, tegnefilm og at tegne.
Jeg er selv den type menneske som ikke gider at have børn selv.
Jeg vil hellere passe min fætter (eller nevøer og niecer, når det engang kommer) fordi jeg ved jeg kan levere ham tilbage, hvis jeg ikke gider mere.
Det er lidt mere svært med ens eget barn.
Måske ændre det sig engang, men som det er nu, så gider jeg ikke have børn selv. Hverken min kæreste eller jeg kan forholde os til det at skulle have et barn. Jeg er 25 og trangen har endnu ikke meldt sig, men måske gør det engang.
Hader bare at folk behandler en som en freak fordi man IKKE vil... som om man går imod naturen at sige nej tak til graviditet og 18 års binding.
Med det sagt, så glæder jeg mig rigtig meget til at skulle være moster engang :)

Når nu det engang bliver jul, ikke?....

lørdag den 7. april 2012

Så vil jeg totalt vise mig i dette tøj!
Okay det er ikke det bedste i verden, dels fordi jeg slet ikke kan tegne Tartan print.
Men værende en lolita har jeg LÆNGE ønsket mig et jule outfit, og mange ville mene det er total latterligt, når man tænker på at hvor meget lolita koster, og så kun kunne bruger det en gang om året. Det kan måske være, men jeg ønsker mig det virkelig brændende. Meningen er at det skal være inspireret fra Nøddeknækkeren.
Den øverste del af kjolen er i en solid farve velour.
Skørtet af kjolen skal være i dette printSkal have hvide strømpebukser på og brune granny boots af en art.
Og så til det jeg glæder mig MEST til at modtage engang, den søde Majorette hat i matchende farve til tøjet, selvfølgelig :D
Havde en ide om at rende rundt med en kæmpe Bismarck stok i plastic, som en form for stok.
Tasken ville nok være en sød bog
Ala dem her fra Innocent World



Støvlerne ville nok også være noget ala Innocent Worlds støvler.

Se lige denne fantastiske hat! Syntes den er så meget bedre end Angelic Pretty's Holy Nigh story hat. Så jeg vil se om jeg ikke kan skaffe denne her :D
Glæder mig SÅ meget til hvis jeg engang FÅR dette sæt!

Ups!

torsdag den 5. april 2012






Mwahahah! Nej god påske til alle. Håber den bliver god med massere af påske æg :D

Så er det tid igen.........

søndag den 1. april 2012


At pollen begynder at angribe mine små stakkels næsebor, og derved giver mig skønne allergiske reaktioner i form at kløende næse, snot, nysen og lettere kløende hænder.
Jamen jeg elsker bare pollen sæsonen. Om ikke andet har jeg mine allergi piller til når det bliver rigtig slemt, og har fået tjekket det.
Sådan er det når man er tidligere astma barn, man kan ikke have astma uden som minimum at have EN allergi.